top of page
Man bliver så glad af at synge i vilden sky . . .

Fornøjelige koraftener, dage med samvær og kurser. Romantisk, skæv, dramatisk og glad musik og sang der er sjovt og udfordrende at synge. Koncentration før koncerterne, forløsning når sæsonen er slut. Forventning til næste sæson.

Sådan er korliv i Tolstrupkoret, som øver sammen med deres uundværlige dirigent Sune Kaat, hver tirsdag aften hele året, kun afbrudt af sommerferien fra maj til august.

Koret blev startet i 1979 og har i dag 29 aktive sangere.

Klaver med mer …
En god dirigent er guld værd – og det er Sune Kaat for Tolstrupkoret.

Glædelig tirsdag!
Øveaften, nej ikke kun én. Mange dejlige aftener – i et fællesskab – hvor der grines, snakkes, drikkes kaffe og spises kage. ”For det sociale er også vigtigt” – som man pointerede i det lille svenske kor i filmen ”Som i Himlen”. Der var kaffepausen også vigtig. Der ud over blev der arbejdet. Det gør Tolstrupkoret også seriøst og koncentreret på det program, som skal præsenteres til den næste koncert. Det udvikler den kapacitet koret har. Det gør det sjovere at være med til og flottere at lytte til.

Som en af korets medlemmer bl.a. har udtrykt det: ”Når vi synger sammen giver vi noget af os selv
til vores medsangere - hver især.
Man tager imod og bliver hel høj når det lykkes,
både til øvelser og koncerter.”

DSC_0998_edited.jpg

Tænk at være glad – hver tirsdag aften.

Koncerter er flødeskum …
Tolstrupkoret er en levende del af Lejre Kommunes kulturliv – hele tiden i udvikling - med noget nyt på programmet. At blive et godt kor – kræver sin mand og kvinde.

Og det er det værd.

Koncerterne er kronen på værket. Der er julekoncerterne og forårskoncerterne som bl.a. foregår i nogle af omegnens kirker og kulturhuse.

Den årlige kor-komsammen – hvor 6 kor har slået sig sammen om at underholde - en som regel fyldt sal – dels med egne numre og dels med numre – hvor alle 6 kor synger sammen. Næsten 100 sangere på scenen på een gang. Fantastisk lyd.

bottom of page